En av sjoeens uskrevne regler er hilsing. Mellom stoerre skip er dette faktisk i ferd med aa bli ganske saa uvanlig, men i tidligere tider var dette en fast regel. Ved enten aa fire flagg, eller laare seil hoerte dette sjoemannslivet til. I nyere tider etter at norske skip forsvant fra havene, saa er dette omtrent borte.
HURRA!
Om sømandens hilseskikke og honnør til søs Af Henning Henningsen Det foreliggende emne blev første gang behandlet af forfatteren 1968 i en artikel, trykt under titlen »Hurra!« i Mærsk Post oktober 1969.
Siden da har en fortsat efterforskning tilvejebragt godt 100 vidnesbyrd fra 1578 til vore dage om den ellers oversete maritime skik, der her er kaldt sømandens »frydeskrig«, en betegnelse som første gang er truffet på dansk ca. 1725 (jfr. udtrykket »et glad og jublende skrig« 1672, svarende til engelsk »a joy ful outshoot« 1578 og hollandsk »Freudengeschrey« 1771). Det forekommer forfatteren, at ordet udmærket dækker hele den sammensatte ceremoni, som her for første gang skal beskrives og analyseres. Lidt efter lidt er der til søs opstået visse høfllghedsceremonier og æresbevisninger, Ikke mindst på orlogsskibene, men også på de større kompagniskibe. Disse traditioner satte sig efterhånden igennem 1 international brug og smittede til en vis grad af på de mindre koffardiskibes skikke. Selvfølgelig er de blevet varieret på mangfoldige måder i tidens løb I overensstemmelse med skibets tekniske udvikling og skiftende moder og livsholdninger. Den tradition, som vi har givet navnet »sømandens frydeskrig«, samler I sig de fleste af de hilse-, paraderings- og honnørskikke, der efterhånden opstod til søs. Den fulgtes — og gælder tildels i vore dage i moderne, simplificeret form —, når skibe mødtes i søen, og indebar foruden en identifikation af skib og nationalitet også en frejdig hilsen i fredsommelig og kammeratlig ånd, samt en ytrelse af respekt, hyldest, begejstring, national stolthed, men tillige i mange tilfælde underdanighed, som lagde et slør over eventuelle fjendtlige tanker, over skjult mishag eller mindreværdsfølelser.
Men smaabaat eiere holder dette ganske i hevd. Her er det dog litt mer uformelt, med ofte bare et vink fra cockpiten, eller et nikk fra en aapen baat mot den andre.
Men saa har du alltids en gjeng som foeler seg overlegne paa sjoeen og bare ignorer dette, daarlig folkeskikk spoer du meg. Ofte er det da velstaaende mennesker med kanskje en Princess eller andre dyre leketoey som er ute paa sjoeen bare for aa vise frem leketoeyet sitt. Ofte er dette folk som ofte tar mindre hensyn til mindre baater ogsaa, freser forbi snekker og aapne baater i baade 20 og 30 knop med hekksjoe og boelger saa den stakkars snekke eller aapne baateieren maa klamre seg fast i 10 minutter mens den andre freser forbi.
En god kommentar til hilsninger fra Dagfinn Lyngboe
Vi bloggesVi blogges
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar